Ali Imran

﴾1﴿ Alif – lâm – mîm .
﴾2﴿ Allâh, der er ingen Gud undtagen Ham. Den Levende, Den Opretholdende.
﴾3﴿ Han har åbenbaret Bogen til dig med sandheden, der bekræfter det, der var før den, og tidligere åbenbarede Han al-Tawrât (Toraen) og al-Indjîl (Evangeliet).
﴾4﴿ Som retledning for mennesker, og Han åbenbarede al-Furqân (Sondring mellem sandt og falsk). Sandelig, de, der fornægter Allâhs Ayât (tegn), over dem er der en hård straf. Og Allâh er Mægtig, gengældelsens Herre.
﴾5﴿ Sandelig, intet er skjult for Allâh på Jorden og heller ikke i Himlen.
﴾6﴿ Han er Den, der former jer i livmoderne, som Han vil. Der er ingen Gud undtagen Ham, Den Mægtige, Den Vise.
﴾7﴿ Han er Den, der har åbenbaret Bogen til dig. Af den er der nogle vers, som er Muhkamât (entydige) . Disse er Bogens fundamentale vers. Og andre er Mutashâbihât (mangetydige). Så de, der har uærlighed i deres hjerter, går efter den del, der er tashâbahah (mangetydige), idet de søger (at skabe) fitnah (splid), og idet de søger dens (skjulte) fortolkning, men ingen kender dens fortolkning, undtagen Allâh. Og de, der er velfunderet i viden, siger: ”Vi tror på den. Alt er fra vores Herre.” Og kun de forstandige vil tænke sig om.
﴾8﴿ ”Vor Herre, lad ikke vores hjerter afvige, efter at Du først har retledet os, og skænk os barmhjertighed fra Dig. Sandelig, Du er Den, der Skænker (alle ting).”
﴾9﴿ ”Vor Herre, sandelig vil Du samle menneskene på en dag, hvorom der ikke hersker tvivl. Sandelig, Allâh bryder ikke løftet.”
﴾10﴿ Sandelig, de, der fornægter, deres rigdom og deres børn vil ikke være dem til hjælp over for Allâh. Og disse er Ildens brændsel.
﴾11﴿ Ligesom Firʻaun’s (Faraos) slægts sædvane og de før dem. De fornægtede Vores tegn. Så tog (straffede) Allâh dem på grund af deres synder. Og Allâh er streng i Sin straf.
﴾12﴿ Sig til dem, der fornægter: ”I vil snart blive besejret og samlet i Helvede.” Og hvilket slet hvilested.
﴾13﴿ Sandelig var der et tegn for jer i de to grupper, der stødte sammen. En gruppe, der kæmpede for Allâhs sag, og en anden, der fornægtede. De (troende) så dem (de ikke-troende) med deres egne øjne som værende dobbelt så mange (som deres egne). Og Allâh styrker med Sin hjælp, hvem Han vil. Sandelig, i det er der en lære for de indsigtsfulde.
﴾14﴿ Det er blevet gjort attraktivt for menneskene (det ligger i deres natur) at føle kærlighed og begær til kvinder, børn, ophobning af guld og sølv, velopdrættede heste, kvæg og opdyrket jord. Det er det verdslige livs nydelse. Men hos Allâh er det endelige og smukkeste tilholdssted.
﴾15﴿ Sig: ”Skal jeg fortælle jer, hvad der er langt bedre end (alt) det? For dem, der frygter (Allâh), er der hos deres Herre haver, hvorunder floder løber. Deri vil de blive for evigt. Der vil være rene hustruer og Allâhs tilfredshed.” Og Allâh ser tjenerne.
﴾16﴿ De, som siger: ”Vor Herre, vi tror, så tilgiv os vores synder, og frels os fra Ildens straf.”
﴾17﴿ (De er) de tålmodige, de sandfærdige, de hengivne, de, som deler ud (for Allâhs sag), og de, som søger tilgivelse i timerne før daggry.
﴾18﴿ Allâh bevidner, at der ingen Gud er undtagen Ham, og (det samme gør) englene og de, som har viden. (Han er) Den, der opretholder retfærdigheden. Der er ingen anden Gud undtagen Ham, Den Almægtige, Den Alvise.
﴾19﴿ Sandelig, al-Dîn (religionen) hos Allâh er Islam . Og de, til hvem Bogen blev givet, var ikke uenige, undtagen af misundelse efter, at viden var kommet til dem. Og for den, der fornægter Allâhs Ayât (tegn), er Allâh hurtig til at afregne.
﴾20﴿ Og hvis de strides med dig (Muhammad), så sig: ”Jeg har underkastet mig Allâh, og det har de, der følger mig.” Og sig til dem, til hvem Bogen blev givet, og til analfabeterne: ”Underkaster I jer?” Hvis de underkaster sig, så er de retledte. Og hvis de vender sig bort, skal du blot overbringe budskabet. Og Allâh ser tjenerne.
﴾21﴿ Sandelig, de, der fornægter Allâhs Ayât (tegn) og dræber profeterne uden grund og dræber dem blandt menneskene, som påbyder retfærdighed, giv dem nyheden om en smertefuld straf.
﴾22﴿ Det er dem, hvis gerninger er spildt i denne verden og i det Hinsidige. Og for dem er der ingen hjælpere.
﴾23﴿ Ser du ikke dem, til hvem en del af Bogen blev givet? De bliver kaldt til Allâhs Bog for at dømme blandt dem. Men en gruppe af dem vender sig bort fra Bogen, og de er afvisende.
﴾24﴿ Det er, fordi de sagde: ”Ilden vil kun røre os i nogle få dage.” Og bedraget er de i deres forfalskede tro.
﴾25﴿ Så hvordan (vil det være), når Vi samler dem til en dag, hvorom der ingen tvivl hersker, og enhver vil blive belønnet for det, han har tjent, og de vil ikke blive gjort uret?
﴾26﴿ Sig: ”O, Allâh! Kongedømmets Ejer. Du giver kongedømmet, til hvem Du vil, og Du tager kongedømmet, fra hvem Du vil. Og Du skænker ære, til hvem Du vil, og Du bringer vanære, over hvem Du vil. I Din hånd ligger det gode. Sandelig, Du har magt over alle ting.
﴾27﴿ Du lader natten trænge ind i dagen, og Du lader dagen trænge ind i natten. Og Du frembringer det levende af det døde, og Du frembringer det døde af det levende. Og Du forsyner hvem, Du vil, uden regnskab.
﴾28﴿ De troende må ikke tage fornægterne som venner i stedet for de troende. Og den, der gør det, har intet (som helst) med Allâh at gøre, medmindre I beskytter jer selv mod dem. Og Allâh advarer jer mod Sig Selv. Og til Allâh er al tilbagevenden.
﴾29﴿ Sig: ”Hvad enten I skjuler det, der er i jeres hjerter, eller afslører det, så ved Allâh det.” Og Han ved, hvad der er i Himlene, og hvad der er på Jorden. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾30﴿ Den dag, hvor enhver vil finde, hvad han har gjort af godt, og hvad han har gjort af ondt, vil han ønske, at der var lang afstand mellem ham og det dårlige. Og Allâh advarer jer mod Sig Selv. Og Allâh er blid over for tjenerne.
﴾31﴿ Sig (o, Profet): ”Hvis I elsker Allâh, så følg mig; Allâh vil elske jer og tilgive jer jeres synder.” Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾32﴿ Sig: ”Adlyd Allâh og sendebuddet.” Men hvis de vender sig bort, så elsker Allâh sandelig ikke fornægterne.
﴾33﴿ Sandelig, Allâh udvalgte Adam, Nûh (Noah) og Ibrâhîms (Abrahams) slægt og ʻImrâns (Amrams) slægt frem for alle i verdnerne.
﴾34﴿ Nogle af dem er i slægt med hinanden. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾35﴿ (Husk), da ʻImrâns (Amrams) hustru sagde: ”O, min Herre, jeg har aflagt et løfte om, at hvad der er i mit moderliv, er helliget Dig (Din tjeneste). Så tag imod (det) fra mig. Du er sandelig Den Althørende, Den Alvidende.”
﴾36﴿ Så da hun havde født hende, sagde hun: ”O, min Herre, jeg har født et pigebarn.” Og Allâh vidste bedst, hvad hun havde født, og et drengebarn er ikke som et pigebarn. ”Og jeg har givet hende navnet Maryam (Maria), og jeg overlader hende og hendes slægt til Din beskyttelse mod den udstødte Satan.”
﴾37﴿ Og hendes Herre modtog hende på bedste vis og gav hende en god opvækst. Han gjorde Zakariyyah (Zakaria) til hendes formynder. Hver gang Zakariyyah (Zakaria) besøgte hende i bedestedet, fandt han føde hos hende. Han sagde: ”O, Maryam (Maria), hvor har du fået dette fra?” Hun svarede: ”Det er fra Allâh.” Sandelig, Allâh giver, til hvem Han vil, uden regnskab.
﴾38﴿ Derpå påkaldte Zakariyyah (Zakaria) sin Herre. Han sagde: ”Min Herre, skænk mig en god slægt fra Dig. Sandelig, Du hører påkaldelsen.”
﴾39﴿ Og mens han stod og bad i bedestedet, kaldte englene på ham, (idet de sagde): ”Allâh giver dig den gode nyhed om (en søn) Yahyâ (Johannes), (som vil komme) for at bekræfte et ord fra Allâh. Og han vil være leder, afholdende (sig fra kvinder) og en af de fromme profeter.”
﴾40﴿ Han sagde: ”Min Herre, hvordan kan jeg få en søn, når jeg har nået alderdommen, og min hustru er ufrugtbar?” Han (englen) sagde: ”Således er det! Allâh gør, hvad Han vil.”
﴾41﴿ Han sagde: ”Min Herre, giv mig et tegn.” Han sagde: ”Dit tegn er, at du ikke skal tale til folk i tre dage, undtagen ved tegnsprog. Og ihukom din Herre meget, og lovpris Ham om aftenen og om morgenen.”
﴾42﴿ Og (husk), da englene sagde: ”O, Maryam (Maria), Allâh har sandelig udvalgt dig og gjort dig ren og udvalgt dig frem for alverdens kvinder.”
﴾43﴿ ”O, Maryam (Maria)! Vær hengiven over for din Herre, og læg panden på jorden (for Ham) og bøj dig sammen med dem, der bøjer sig (i bøn).”
﴾44﴿ Dette er en af beretningerne om det usete, som Vi åbenbarer til dig. Og du var ikke hos dem, da de kastede deres pinde (for at beslutte), hvem af dem der skulle have formynderskab over Maryam (Maria). Og du var heller ikke hos dem, da de stredes (med hinanden om det).
﴾45﴿ (Husk), da englene sagde: ”O, Maryam (Maria), Allâh giver dig gode nyheder om et ord fra Ham. Hans navn er al-Masîh ʻÎsá, (Messias, Jesus) Maryams (Marias) søn, æret i denne verden og i det Hinsidige og en af de nære.
﴾46﴿ Og han vil tale til menneskene i vuggen og som moden mand, og han vil være en af de retfærdige.”
﴾47﴿ Hun sagde: ”Min Herre, hvordan kan jeg få en søn, når ingen mand har rørt mig?” Han sagde: ”Således er det! Allâh skaber, hvad Han vil. Når Han beslutter en sag, siger Han blot ”Bliv til”, og den bliver til.”
﴾48﴿ Og Han (Allâh) vil lære ham Bogen og Visdommen, al-Tawrât (Toraen) og al-Indjîl (Evangeliet).
﴾49﴿ Og (gøre ham til) en budbringer for Israels børn (han vil sige til dem): ”Jeg er kommet til jer med et tegn fra jeres Herre. Jeg vil skabe jer noget af jord, der har lighed med en fugl, derefter vil jeg blæse luft i den, og den vil blive til en (levende) fugl med Allâhs vilje. Og jeg vil kurere de blinde og de spedalske og gøre de døde levende med Allâhs vilje. Og jeg vil fortælle jer, hvad I spiser, og hvad I oplagrer i jeres hjem. Sandelig, deri er der et tegn for jer, hvis I er troende.
﴾50﴿ Og (jeg er kommet til jer), bekræftende hvad der var før mig, af al-Tawrât (Toraen) og for at tillade jer noget af det, som var jer forbudt. Og jeg er kommet til jer med et tegn fra jeres Herre. Så frygt Allâh, og adlyd mig!
﴾51﴿ Sandelig, Allâh er min Herre og jeres Herre, så tilbed Ham. Det er den rette vej.”
﴾52﴿ Så, da ʻÎsá (Jesus) fornemmede fornægtelse hos dem, sagde han: ”Hvem er mine hjælpere i Allâh(s sag)?” Disciplene sagde: ”Vi er Allâhs hjælpere. Vi tror på Allâh og bevidn, (o, Jesus), at vi er muslimer. ”
﴾53﴿ ”Vor Herre, vi tror på det, Du har sendt ned, og vi følger sendebuddet, så skriv os
﴾54﴿ Så lagde de en plan, og Allâh lagde en plan, og Allâh er den bedste Planlægger .
﴾55﴿ (Husk), da Allâh sagde: ”O, ʻÎsá (Jesus), jeg vil tage dig bort og løfte dig op til Mig og rense dig for dem, som fornægter, og sætte dem, der følger dig, over dem, som fornægter, indtil opstandelsens dag. Derefter vil I vende tilbage til Mig, og Jeg vil dømme mellem jer i det, I var uenige om.
﴾56﴿ Så hvad angår dem, der fornægter; dem vil Jeg pålægge en streng straf i denne verden og i det Hinsidige, og for dem er der ingen hjælpere.”
﴾57﴿ Og hvad angår dem, der tror og gør gode gerninger, så vil Han (Allâh) give dem deres fulde belønning. Og Allâh elsker ikke Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾58﴿ Dette er, hvad Vi fremsiger dig af Âyât (tegnene) og den vise påmindelse.
﴾59﴿ Sandelig, ʻÎsás (Jesus´) eksempel hos Allâh er som eksemplet med Adam. Han skabte ham af jord, og så sagde Han til ham: ”Bliv til,” og han blev til .
﴾60﴿ Sandheden er fra din Herre, så vær ikke en af tvivlerne.
﴾61﴿ Så hvis nogen strides med dig derom, efter at viden er kommet til dig, så sig: ”Kom, lad os sammenkalde vores sønner og jeres sønner, vores kvinder og jeres kvinder og os selv og jer selv. Og lad os bede og nedkalde Allâhs forbandelse over løgnerne.”
﴾62﴿ Dette er sandelig den sande historie. Og der er ingen anden Gud end Allâh. Og Allâh er sandelig Den Almægtige, Den Alvise.
﴾63﴿ Og hvis de vender sig bort, så kender Allâh al-Mufsidîn (stiftere af ufred).
﴾64﴿ Sig: ”O, Bogens folk. Kom til et fælles ord (det vi har til fælles) mellem os og jer, at vi ikke tilbeder andre end Allâh, og at vi ikke stiller nogen partner ved Hans side, og at ingen af os skal tage andre til Herre end Allâh.” Og hvis de vender sig bort, så sig: ”Bevidn, at vi er muslimer.”
﴾65﴿ O, Bogens folk, hvorfor strides I om Ibrâhîm (Abraham)? Al-Tawrât (Toraen) og al-Indjîl (Evangeliet) blev først sendt ned efter ham. Vil I ikke forstå?
﴾66﴿ I er dem, som stredes om det, hvorom I havde viden; så hvorfor strides I om det, hvorom I ingen viden har? Men Allâh ved, og I ved ikke.
﴾67﴿ Ibrâhîm (Abraham) var ikke jøde og heller ikke kristen. Men han var Hanif (ren for afguderi) og muslim (der havde underkastet sig Gud). Og han var ikke en af afgudsdyrkerne.
﴾68﴿ Sandelig, de tætteste folk på Ibrâhîm (Abraham) er dem, der fulgte ham og denne profet (Muhammad) og de troende. Og Allâh er de troendes Wali (Ven) .
﴾69﴿ En gruppe blandt Bogens folk ønsker at vildlede jer, men de vildleder ingen andre end dem selv, men de indser det ikke.
﴾70﴿ O, Bogens folk! Hvorfor fornægter I Allâhs Ayât (tegn), når I selv er vidner til dem?
﴾71﴿ O, Bogens folk! Hvorfor blander I sandheden med løgn og skjuler sandheden, når I kender den?
﴾72﴿ Og en gruppe blandt Bogens folk sagde: ”Tro på det, der er blevet åbenbaret til dem, der tror ved dagens begyndelse, og fornægt det ved dagens ende, således at de måtte vende tilbage.”
﴾73﴿ Og tro kun på den, der følger jeres tro. Sig (o, Muhammad): ”Sandelig, (den virkelige) retledning er Allâhs retledning. (Men alt, hvad I gør, er på grund af jeres misundelse over) at nogen er blevet givet noget lignende, som I er blevet givet, eller at de strides med jer foran jeres Herre.” Sig: ”Nåde er i Allâhs hånd. Han giver til hvem, Han vil, og Allâh er Altomfavnende, Alvidende.
﴾74﴿ Han udvælger med Sin nåde, hvem Han vil. Og Allâh er Herre af Stor Nåde.”
﴾75﴿ Og blandt Bogens folk er der den, hvis du betror ham en bunke (af guld eller sølv), vil han give den tilbage til dig. Og blandt dem er der den, hvis du betror ham med en dinâr (sølvmønt), vil han ikke give den tilbage til dig, medmindre du bliver ved med at forlange den. Det er, fordi de sagde: ”Vi har ingen forpligtelse over for analfabeterne.” Og de fortæller løgne om Allâh, og de ved det.
﴾76﴿ Jo, sandelig, de, der overholder deres pagt og frygter (Allâh), så sandelig Allâh elsker de gudfrygtige.
﴾77﴿ Sandelig, de, der sælger Allâhs pagt og deres eder for en ringe pris, for dem er der ingen del i det Hinsidige, og Allâh vil ikke tale til dem, Han vil heller ikke se på dem på Opstandelsens Dag, og Han vil heller ikke rense dem. Og for dem er der en smertefuld straf.
﴾78﴿ Og sandelig er der blandt dem en gruppe, der fordrejer Bogen med deres tunger ved (læsning), for at I skal tro, at det er fra Bogen, men det er ikke fra Bogen. Og de siger: ”Det er fra Allâh”, men det er ikke fra Allâh. Og de fortæller løgne om Allâh, og de ved det.
﴾79﴿ Det tilkommer intet menneske, at Allâh giver ham Bogen, visdommen og profetien, og så siger han til menneskene: ”Vær mine tjenere ved siden af Allâh,” (nej, rettere vil han sige): ”Vær Allâhs (lærde) mænd, og forkynd Bogen, som I har lært den.”
﴾80﴿ Og han befaler jer ikke at tage englene og profeterne til Herre. Skal han befale jer fornægtelsen, efter at I er blevet muslimer?
﴾81﴿ Og (husk), da Allâh sluttede pagt med profeterne, (idet Han sagde): ”Hvis Jeg giver jer en Bog og visdom, og der derefter kommer et sendebud, som bekræfter, hvad der er hos jer, så skal I tro på ham og hjælpe ham.” Han (Allâh) sagde: ”Bekræfter I, og godtager I Min pagt i denne sag?” De sagde: ”Vi bekræfter.” Han sagde: ”Så bevidn det, og Jeg er med jer blandt dem, der bevidner.”
﴾82﴿ De, der så vender sig bort efter dette, disse er al-Fâsiqûn (overtræderne).
﴾83﴿ Søger de en anden Dîn (religion) end Allâhs? Når alt, hvad der er i Himlene og på Jorden, underkaster sig Ham, frivilligt eller under tvang, og til Ham skal de vende tilbage.
﴾84﴿ Sig (o, I troende): ”Vi tror på Allâh og på det, der blev sendt ned til os. Og det, der blev sendt ned til Ibrâhîm (Abraham), Ismâʻîl (Ismael), Ishâq (Isak), Yaʻqûb (Jakob) og hans børn. Og på det, der blev givet til Mûsá (Moses) og ʻÎsá (Jesus) og (til de andre) profeter fra deres Herre. Vi gør ikke forskel på nogen af dem, og vi underkaster os Ham.”
﴾85﴿ Og den, der tager en anden Dîn (religion) end Islam til sig, så bliver den aldrig godtaget fra ham. Og han vil være blandt taberne i det Hinsidige.
﴾86﴿ Hvordan skal Allâh retlede et folk, der fornægtede, efter at de har troet og bevidnet, at Profeten er sand, og efter at klare beviser var kommet til dem? Og Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾87﴿ Straffen for disse er, at Allâhs, englenes og alle menneskers forbandelse hviler over dem.
﴾88﴿ De skal forblive deri (Helvede). Straffen vil ikke blive lettet for dem, og de vil heller ikke få henstand.
﴾89﴿ Bortset fra dem, der derefter angrer og forbedrer sig. Så er Allâh sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾90﴿ Sandelig, de, der fornægter efter at have godtaget troen og derefter forøger deres fornægtelse, deres anger vil aldrig blive godtaget. Og disse er de vildledte.
﴾91﴿ Sandelig, de, som fornægter og dør i fornægtelse, da vil Jorden fuld af guld ikke blive godtaget fra nogen af dem, selv om han vil løskøbe sig dermed. For dem er der en smertefuld straf, og de vil ikke have nogen hjælpere.
﴾92﴿ I vil aldrig opnå retskaffenhed, medmindre I giver ud af det, I elsker. Og hvad I end giver ud, så er Allâh sandelig velvidende om det.
﴾93﴿ Al føde var tilladt for Israels børn, undtagen det, som Israel havde forbudt sig selv, før Toraen blev åbenbaret. Sig: ”Så kom med Toraen og recitér den, hvis I er sandfærdige.”
﴾94﴿ Så de, der derefter opdigter løgne om Allâh, disse er de uretfærdige.
﴾95﴿ Sig: ”Allâh har talt sandheden. Så følg Ibrâhîm (Abraham) Hanîfa (ren for afguderi). Og han var ikke en af afgudsdyrkerne.”
﴾96﴿ Sandelig, det første Hus, der blev grundlagt for menneskene, var sandelig det, i Bakkah (Makkah), velsignet og retledende for alle verdener.
﴾97﴿ Deri er der klare tegn. Ibrâhîms (Abrahams) plads! Og den, der indtræder det, er i sikkerhed. Og menneskene er forpligtede til at udføre Hadjj (pilgrimsrejsen) til Huset (Makkah), for den der er i stand til at drage dertil. Og hvis nogen fornægter, så er Allâh uafhængig af verdnerne.
﴾98﴿ Sig: ”O, Bogens folk! Hvorfor fornægter I Allâhs Ayât (tegn)? Og Allâh er vidne til, hvad I gør.”
﴾99﴿ Sig: ”O, Bogens folk! Hvorfor holder I dem, der tror, borte fra Allâhs vej, idet I ønsker at gøre den skæv, når I selv er vidner (til sandheden)? Og Allâh er ikke uvidende om, hvad I gør.
﴾100﴿ O, I, der tror! Hvis I adlyder en gruppe blandt dem, der har fået Bogen (før jer), så vil de vende jer til fornægtere, efter at I har troet.
﴾101﴿ Og hvordan kan I fornægte, når Allâhs Ayât (tegn) bliver læst op for jer, og Hans Sendebud er blandt jer? Og den, der holder fast ved Allâh, er sandelig retledt til den rette vej.
﴾102﴿ O, I, der tror! Frygt Allâh på den måde, der tilkommer Ham (den rette gudsfrygt), og dø ikke, førend I er muslimer.
﴾103﴿ Og hold fast i Allâhs reb alle sammen, og bliv ikke splittede. Og husk Allâhs gunst over jer, da I var fjender, og Han bragte jeres hjerter sammen, så I ved Hans nåde blev brødre. Og I var på randen af Ildens afgrund, og så reddede Han jer fra den. Sådan gør Allâh Sine Ayât (tegn) tydelige for jer, for at I måtte blive retledte.
﴾104﴿ Og der skal være en gruppe blandt jer, (som) kalder til det gavnlige og påbyder det gode og forbyder det utækkelige. Og de er de succesrige.
﴾105﴿ Og vær ikke som dem, der delte sig op og blev uenige, efter at de klare tegn var kommet til dem. Og for dem er der en mægtig straf.
﴾106﴿ Den Dag vil komme, hvor ansigter vil være hvide (lyse), og ansigter vil være sorte (mørke). Hvad angår dem, hvis ansigter vil være sorte (mørke), (vil de blive spurgt): ”Fornægtede I, efter at I havde troet? Så smag straffen for det, I fornægtede.”
﴾107﴿ Hvad angår dem, hvis ansigter vil være hvide (lyse), så vil de være i Allâhs nåde. Deri vil de blive for evigt.
﴾108﴿ Disse er Allâhs Ayât (tegn), som Vi reciterer til dig med sandheden. Og Allâh ønsker ikke uretfærdighed mod verdnerne.
﴾109﴿ Og alt, hvad der er i Himlene, og hvad der er på Jorden, tilhører Allâh. Og til Allâh vender alle anliggender tilbage.
﴾110﴿ I er det bedste Ummah (folk), der blev sendt til menneskeheden. I påbyder det gode, forbyder det utækkelige og tror på Allâh. Og hvis Bogens folk troede, ville det have været bedre for dem. Blandt dem er der troende, mens de fleste er al-Fâsiqûn (overtræderne).
﴾111﴿ De vil aldrig kunne gøre jer skade ud over (deres) chikane. Hvis de bekriger jer, vil de vende jer ryggen, og de vil ikke blive hjulpet.
﴾112﴿ Skændsel er blevet påtrykt dem, hvor end de befinder sig, medmindre de har en pagt med Allâh og en pagt med mennesker, og de pådrog sig Allâhs vrede, og elendighed blev påtrykt dem. Det var, fordi de plejede at fornægte Allâhs Ayât (tegn) og (forsøgte at) dræbe profeterne med urette. Det var på grund af deres ulydighed, og fordi de overskred grænserne.
﴾113﴿ De er ikke ens. Blandt Bogens folk er der en gruppe, der er trofaste. De reciterer Allâhs Ayât (vers) i nattens timer, og de kaster sig ned med ansigtet mod jorden (i bøn).
﴾114﴿ De tror på Allâh og den Yderste Dag, og de påbyder det gode og forbyder det utækkelige og iler mod gode gerninger. Og disse er blandt de retskafne.
﴾115﴿ Og hvad end de gør af godt, vil det aldrig blive nægtet dem. Og Allâh er Vidende om de Gudfrygtige.
﴾116﴿ Sandelig, de, der fornægter, deres ejendom og deres børn vil ikke være til nogen som helst nytte mod Allâh. Og disse er Ildens beboere. Deri vil de blive for evigt.
﴾117﴿ Eksemplet på det, som de spenderer i dette verdslige liv, er som kold vind, der rammer afgrøderne hos et folk, der har handlet uret mod sig selv, og tilintetgør dem (afgrøderne). Og Allâh gør dem ikke uret, men de gør sig selv uret.
﴾118﴿ O, I, der tror! Tag ikke andre end jeres egne som fortrolige venner. De vil ikke spare nogen anstrengelse for at fordærve jer. De ønsker jeres undergang. Hadet har vist sig fra deres munde, men hvad deres hjerter skjuler, er endnu værre. Sandelig har Vi gjort Ayât (tegnene) tydelige for jer, hvis I er forstandige.
﴾119﴿ Se! I er de, der elsker dem, men de elsker ikke jer. Og I tror på hele Bogen. Og når de møder jer, siger de: ”Vi tror!”, og når de er alene, bider de sig i fingerspidserne på grund af vrede over jer. Sig: ”Dø i jeres vrede.” Sandelig, Allâh ved, hvad der er i hjerterne.
﴾120﴿ Hvis der sker jer noget godt, ærgrer det dem, og hvis der sker jer noget ondt, glæder de sig over det. Og hvis I er tålmodige og Gudfrygtige, vil deres list ikke skade jer. Sandelig, Allâh omfatter (alt), hvad de gør.
﴾121﴿ Og da du forlod dit hjem om morgenen for at anvise de troende deres positioner til kamp. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾122﴿ Da to af jeres grupper var ved at miste modet, og Allâh var deres Wali (Ven) . Og det er Allâh, de troende skal fæste lid til.
﴾123﴿ Og sandelig hjalp Allâh jer ved Badr , da I var svage. Så frygt Allâh, så I måtte være taknemmelige.
﴾124﴿ Da du sagde til de troende: ”Er det ikke nok for jer, at jeres Herre vil hjælpe jer med tre tusind nedsendte engle?”
﴾125﴿ Jo. Hvis I er tålmodige og Gudfrygtige, og de kommer over jer i hast, så vil jeres Herre forstærke jer med fem tusind engle med kendte tegn.
﴾126﴿ Og Allâh gjorde kun dette, for at det skulle være et godt budskab for jer, og for at I derved kunne få ro i hjertet. Og hjælpen kommer kun fra Allâh, Den Almægtige, Den Alvise.
﴾127﴿ For at afskære en del af dem, der er fornægtere, eller udsætte dem for skændsel, så de vender skuffede tilbage.
﴾128﴿ Du har ingen autoritet i sagen. Enten kan Han (Allâh) tilgive dem eller straffe dem, sandelig er de Zâlimûn (uretfærdige).
﴾129﴿ Og alt, hvad der er i Himlene, og hvad der er på Jorden, tilhører Allâh. Han tilgiver, hvem Han vil, og straffer, hvem Han vil. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾130﴿ O, I, der tror! Tag ikke ribâ (renter), fordoblet og mangedobbelt, og frygt Allâh, så I måtte blive succesrige.
﴾131﴿ Og frygt Ilden, der er beredt for fornægterne.
﴾132﴿ Og adlyd Allâh og Sendebuddet, så I måtte blive vist nåde.
﴾133﴿ Og kappes med hinanden om at få tilgivelse fra jeres Herre og en have med en bredde, der omspænder Himlene og Jorden. Den er beredt til de Gudfrygtige.
﴾134﴿ De, som spenderer i gode tider og i dårlige tider, og de, som kontrollerer vreden, og de, som tilgiver menneskene. Allâh elsker dem, der gør godt.
﴾135﴿ Og dem, som når de begår en skamfuld handling eller foruretter sig selv, ihukommer Allâh, og de beder om tilgivelse for deres synder. Og hvem kan tilgive synder undtagen Allâh? Og som ikke fremturer i, hvad de gør, når de ved det.
﴾136﴿ Deres belønning vil være tilgivelse fra deres Herre og haver, hvorunder floder løber, deri vil de blive for evigt. Og fortræffelig er belønningen for dem, der handler.
﴾137﴿ Sandelig er hændelser passeret før jer, så rejs omkring på Jorden og se, hvad skæbnen var for dem, der beskyldte (profeterne) for løgn.
﴾138﴿ Dette er en erklæring for menneskene og en retledning og en formaning for de Gudfrygtige.
﴾139﴿ Og tab ikke modet, og vær ikke bedrøvede, når I har overhånd, hvis I er troende.
﴾140﴿ Hvis I får et sår, så har de andre også fået et lignende sår. Og sådanne dage roterer Vi blandt menneskene, for at Allâh kan kende dem, der tror, og tage nogle blandt jer som martyrer. Og Allâh elsker ikke Zâlimûn (de uretfærdige).
﴾141﴿ Og for at Allâh må rense de, der tror, og udrydde fornægterne.
﴾142﴿ Eller regnede I med, at I vil indtræde Paradiset, uden at Allâh kender de af jer, der udfører Djihâd (kæmper for Hans sag), og uden at Han kender de tålmodige?
﴾143﴿ Og I plejede at ønske jer døden, inden I mødte den. Men nu har I bemærket den, mens I så til.
﴾144﴿ Og Muhammad er kun et sendebud. Der har været sendebud før ham. Så hvis han dør eller bliver dræbt, vil I da vende om på jeres hæle? Og den, der end vender om på sine hæle, vil ikke skade Allâh det mindste. Og Allâh vil belønne de taknemmelige.
﴾145﴿ Og det tilkommer intet menneske at dø uden Allâhs tilladelse. (Døden er) en fastsat skæbne. Og den, der ønsker belønning i denne verden, ham vil Vi give derfra. Og den, der ønsker udbyttet i det Hinsidige, ham vil Vi give derfra. Og Vi vil belønne de taknemmelige.
﴾146﴿ Og hvor mange profeter har ikke haft et antal af Allâhs mænd til at kæmpe med sig. Og de mistede ikke modet for det, der ramte dem for Allâhs sag. Og de blev ikke svage, og ej heller gav de efter. Og Allâh elsker de tålmodige.
﴾147﴿ Og deres tale bestod blot i, at de sagde: ”Vor Herre! Tilgiv os vores synder og vores overskridelser i vores sag, og giv os fodfæste, og hjælp os mod det fornægtende folk.”
﴾148﴿ Så gav Allâh dem belønning i denne verden og den bedre belønning i det Hinsidige. Og Allâh elsker dem, der handler godt.
﴾149﴿ O, I, der tror! Hvis I adlyder dem, der fornægter, vil de få jer til at vende om på jeres hæle. Så vil I være fortabte.
﴾150﴿ Nej, Allâh er jeres Herre, og Han er den bedste Hjælper.
﴾151﴿ Vi vil indgyde ærefrygt i hjerterne på dem, der fornægter, da de har associeret noget med Allâh, for hvilket Han ikke har sendt nogen autoritet. Deres bolig er Ilden. Og hvilket slet hjemsted for Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾152﴿ Og Allâh har sandelig opfyldt Sit løfte til jer, da I med Hans tilladelse dræbte dem (der er jeres fjender), indtil I viste svaghed og stredes om sagen, og I var ulydige, efter at Han havde vist jer, hvad I elsker. Blandt jer er der nogle, der søger (denne) verden, og blandt jer er der nogle, der søger det Hinsidige. Derefter vendte Han jeres positioner mod dem (fjenderne) for at prøve jer. Og sandelig har Han tilgivet jer. Og Allâh er Allernådigst mod de troende.
﴾153﴿ Da I løb væk, (og) I vendte ikke engang om for at se på nogen, og Sendebuddet kaldte på jer bagved jer. Så ramte Han(Allâh) jer med den ene sorg (tabet af den ultimative sejr) efter den anden sorg (som I bragte ved at løbe bort fra Profeten), så I ikke skulle sørge (i fremtiden) over, hvad I tabte, og ej heller over hvad der ramte jer. Og Allâh er Vidende om, hvad I gør.
﴾154﴿ Derefter sendte Han tryghed ned over jer efter sorgen, en døsen, der overvældede en gruppe af jer. Og en anden gruppe , der (kun)bekymrede sig om sig selv, opfødte tanker om Allâh, som ikke var sande, uvidenhedens tanker. De siger: ”Kunne vi have gjort noget i denne sag?” Sig: ”Hele sagen tilhører Allâh.” De skjuler i sig selv, hvad de ikke afslører for dig. De siger: ”Hvis vi havde noget at sige i sagen, ville vi ikke være blevet dræbt her.” Sig: ”Hvis I var (blevet) i jeres hjem, ville de, for hvem døden var foreskrevet, komme ud (hele vejen) til deres (endelige) liggested.” Og (alt dette blev gjort) for at Allâh kunne prøve, hvad der er i jeres sind, og rense, hvad der er i jeres hjerter. Og Allâh er Vidende om, hvad der er i hjerterne.
﴾155﴿ Sandelig, de af jer, der vendte om, den dag de to tropper mødte hinanden, dem fik Satan til at falde på grund af nogle af deres gerninger. Men Allâh har sandelig tilgivet dem. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Overbærende.
﴾156﴿ O, I, der tror! Vær ikke ligesom dem, der fornægter og siger om deres brødre, når de rejser rundt på Jorden eller er involveret i krig: ”Hvis de var blevet hos os, så var de ikke døde og ikke blevet dræbt.” For Allâh vil gøre det til fortrydelse i deres hjerter. Og Allâh giver liv og bringer død. Og Allâh ser, hvad I gør.
﴾157﴿ Og hvis I bliver dræbt for Allâhs sag eller dør, er tilgivelsen fra Allâh og nåde bedre end det, de samler sammen.
﴾158﴿ Og hvis I dør eller bliver dræbt, vil I blive samlet hos Allâh.
﴾159﴿ Så det er gennem Allâhs barmhjertighed, at du er blid mod dem. Og hvis du var barsk og hårdhjertet, havde de spredt sig omkring dig. Så tilgiv dem, og bed om tilgivelse for dem, og rådfør dig med dem i sagen. Og når du har taget en beslutning, så sæt din lid til Allâh. Sandelig, Allâh elsker dem, der sætter deres lid til Ham.
﴾160﴿ Hvis Allâh hjælper jer, er der ingen, der kan besejre jer. Og hvis Han forlader jer, hvem kan så hjælpe jer efter Ham? Og til Allâh sætter de troende deres lid.
﴾161﴿ Og det tilkommer ikke en profet at bedrage (med krigsbyttet). Og den, der end bedrager (med krigsbyttet), vil komme med det, han bedragede, på Opstandelsens Dag. Da vil enhver blive betalt fuldt ud, for hvad denne har tjent. Og de vil ikke blive gjort uret.
﴾162﴿ Kan den, der følger Allâhs tilfredshed, sættes lig med den, der har pådraget sig Allâhs vrede? Og hans endelige plads er Helvede. Og hvilken slet ende.
﴾163﴿ De er af forskellig rang hos Allâh. Og Allâh ser, hvad de gør.
﴾164﴿ Allâh har sandelig skænket Sin gunst over de troende, da Han oprejste et Sendebud blandt dem fra deres egen midte, der reciterer Hans Ayât (vers) for dem og renser dem og lærer dem Bogen og Visdommen, mens de tidligere var i åbenlys vildfarelse.
﴾165﴿ Og hvordan er det, når en ulykke rammer jer, selv om I har tildelt det dobbelte (mod jeres fjende), siger I: ”Hvor kommer dette fra?” Sig: ”Dette kommer fra jer selv.” Sandelig, Allâh har magt over alle ting.
﴾166﴿ Og hvad der ramte jer, den dag de to tropper stødte sammen, det skete med Allâhs vilje, og for at Han kunne kende de troende.
﴾167﴿ Og for at Han kunne kende dem, som hyklede. Og der blev sagt til dem: ”Kom, kæmp for Allâhs sag, eller forsvar (jer).” De sagde: ”Hvis vi vidste, der skulle være kamp, havde vi fulgt jer.” De var på den dag tættere på fornægtelsen end troen. De ytrer med deres munde, hvad der ikke er i deres hjerter. Og Allâh er Alvidende om, hvad de skjuler.
﴾168﴿ De, som sagde til deres brødre, mens de selv sad: ”Hvis de havde adlydt os, var de ikke blevet dræbt.” Sig: ”Så hold døden borte fra jer selv, hvis I er sandfærdige.”
﴾169﴿ Og antag aldrig dem, der blev dræbt for Allâhs sag, som døde. Tværtimod, de er i live hos deres Herre (og) bliver velforsørget.
﴾170﴿ De er glade for det, Allâh har givet dem af Sin nåde, og de fryder sig over dem, der følger efter dem, men som ikke har indhentet dem. Og for dem vil der ingen frygt være, og ej heller vil de sørge.
﴾171﴿ De fryder sig over Allâhs gunst og nåde. Og fordi Allâh ikke vil lade de troendes belønning gå tabt.
﴾172﴿ De, som besvarede Allâhs og Sendebuddets kald, (selv) efter at de var blevet såret. De af dem, der har udført gode handlinger og været Gudfrygtige, vil få en stor belønning.
﴾173﴿ De, til hvem menneskene sagde: ”Sandelig har menneskene samlet sig imod jer, så frygt dem.” Men det øgede deres tro, og de sagde: ”Allâh er tilstrækkelig for os, og (Han er) den bedste Værge.”
﴾174﴿ Så vendte de tilbage med Allâhs gunst og nåde, uden at noget ondt havde ramt dem. Og de fulgte Allâhs tilfredshed, og Allâh er Herren over stor nåde.
﴾175﴿ Det er kun Satan, der skræmmer jer med sine venner. Så frygt ikke dem, men frygt Mig, hvis I er troende.
﴾176﴿ De, der iler mod fornægtelse, skal ikke bedrøve dig. De kan ikke skade Allâh med noget. Allâh ønsker ikke at give dem en del i det Hinsidige. Og for dem er der en mægtig straf.
﴾177﴿ Sandelig, de, der købte fornægtelsen frem for troen, kan ikke skade Allâh med noget. Og for dem er der en smertefuld straf.
﴾178﴿ Og de, der fornægter, skal ikke tro, at den tid, Vi forlænger deres (liv) med, er godt for dem. Faktisk, den tid, Vi forlænger deres (liv) med, er for at de kan forøge i synd. Og for dem er der en vanærende straf.
﴾179﴿ Allâh vil ikke efterlade de troende (i den tilstand), I er i, førend Han skelner den dårlige fra den gode. Og Allâh vil ikke informere jer om det usete. Men Allâh vælger blandt Sine sendebud, hvem Han vil. Så tro på Allâh og Hans sendebud. Og hvis I tror og er gudfrygtige, så vil I få en stor belønning.
﴾180﴿ Og de, der er nærige med det, Allâh har givet dem af Sin gunst, skal ikke tro, det er godt for dem. Tværtimod, det er dårligt for dem. På Opstandelsens Dag vil de blive tvunget til at lægge lænker af det, de var nærige med, omkring deres hals. Og Himlenes og Jordens arv tilhører Allâh. Og Allâh er Vidende om, hvad I gør.
﴾181﴿ Allâh har sandelig hørt udtalelsen af dem, der siger: ”Allâh er fattig, og vi er rige.” Vi vil skrive, hvad de sagde, og deres uretfærdige drab på profeterne. Og Vi vil sige: ”Smag den brændende ilds straf.”
﴾182﴿ Dette er på grund af, hvad jeres hænder har sendt forud (af gerninger), og Allâh er ikke uretfærdig mod tjenerne.
﴾183﴿ (Der er) dem, som sagde: ”Sandelig, Allâh befalede os til ikke at tro på et sendebud, før han bringer os et offer, som ilden fortærer.” Sig: ”Der er kommet sendebud til jer før mig med klare beviser og med det, I taler om. Så hvorfor dræbte I dem, hvis I er sandfærdige?”
﴾184﴿ Så hvis de kalder dig for løgner, så er sendebud før dig også blevet kaldt løgnere. De kom med klare beviser og skrifterne og den oplysende Bog.
﴾185﴿ Enhver skal smage døden. Og det er kun på opstandelsens dag, at I vil få jeres fulde belønning. Så den, der bliver holdt væk fra Ilden og ført ind i Paradiset, har sejret. Og det verdslige liv er ikke andet end en bedragerisk nydelse.
﴾186﴿ I vil visselig blive prøvet i jeres ejendom og jeres liv. Og I vil visselig høre meget ondt fra dem, til hvem Bogen blev givet før jer, og fra dem, der sætter andre ved Allâhs side. Og hvis I er tålmodige og Gudfrygtige, er det sandelig viljestyrke.
﴾187﴿ Og (husk), da Allâh sluttede pagt med dem, til hvem Bogen blev givet: ”I skal åbenbare den for menneskene, og I skal ikke skjule den.” Så smed de den bag deres ryg, og de solgte den for en ringe pris. Så slet er, hvad de køber.
﴾188﴿ Du skal ikke tro, at de, der er glade for, hvad de har gjort, og som elsker at blive rost for, hvad de ikke har gjort. Så du skal ikke tro, at de vil undslippe straffen. Og for dem er der en smertefuld straf.
﴾189﴿ Og Himlenes og Jordens kongedømme tilhører Allâh. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾190﴿ Sandelig, i skabelsen af Himlene og Jorden og i nattens og dagens vekslen er der visselig Ayât (tegn) for de forstandige.
﴾191﴿ De, som ihukommer Allâh stående, siddende og (liggende) på deres sider, og som tænker over skabelsen af Himlene og Jorden, (idet de siger): ”Vor Herre, Du har ikke skabt dette uden grund. Lovprist er Du. Så frels os fra Ildens straf.
﴾192﴿ Vor Herre, den, Du end lader indgå i Ilden, ham har Du sandelig vanæret. Og der er ingen hjælpere til Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾193﴿ Vor Herre, vi hørte en budbringer, der kaldte til troen: ”Tro på jeres Herre.” Så troede vi. Vor Herre, så tilgiv os vores synder og afskriv vores dårlige gerninger og lad os dø med de retskafne.
﴾194﴿ Vor Herre, og giv os, hvad du har lovet os gennem Dine sendebud og bring ikke skam over os på opstandelsens dag. Du bryder sandelig ikke Dit løfte.”
﴾195﴿ Så deres Herre besvarede deres bøn: ”Jeg lader ikke en gerning, for den som udøver den blandt jer, gå tabt, (hverken) mands eller kvindes. I er fra hinanden ”. Så de, der udvandrede og blev uddrevet fra deres hjem og tortureret for Min sag og kæmpede og blev dræbt, vil Jeg sandelig afskrive deres dårlige gerninger, og Jeg vil sandelig give dem adgang til haver, under hvilke floder løber, en belønning fra Allâh. Og hos Allâh er den smukkeste belønning.
﴾196﴿ Lad ikke fornægternes strejfen på jorden bedrage dig.
﴾197﴿ (Det er) en kort nydelse. Derefter er deres tilholdssted Helvede. Og det er et slet hvilested.
﴾198﴿ Men de, der frygtede deres Herre, for dem er der haver, under hvilke floder løber, deri vil de forblive for evigt. Gæstfrihed fra Allâh. Og hvad der er hos Allâh, er bedst for de retskafne.
﴾199﴿ Og sandelig, blandt Bogens folk er der dem, der tror på Allâh og på det, der blev sendt ned til jer, og på det, der blev sendt ned til dem, (idet) de ydmyger sig selv for Allâh. De sælger ikke Allâhs Ayât (tegn) for en ringe pris. For dem er der belønning hos deres Herre. Sandelig, Allâh er hurtig i regnskabet.
﴾200﴿ O, I, der tror, vær tålmodige, mere tålmodige end andre, og sikr jeres grænser. Og frygt Allâh, for at I måtte blive succesfulde.